Velkommen til Amatørscenen Skansen


 

Hej med jer.

Nu er vi kommet rigtig godt i gang med prøverne på Disney’s ”Min søn Pinocchio” – og sikke et talentfuldt hold vi arbejder med. Der bliver arbejdet meget seriøst med at få alle sjove roller på plads.

Der er Geppetto - som brændende ønsker sig en søn, Pinocchio - som hvis han er ærlig og oprigtig måske bliver en rigtig dreng, Stromboli - den onde og pengegriske dukkefører, Den Gode Fe - som styrer fortællingen og ikke er bleg for at ytre, at hun selvfølgelig ved bedre end de fleste. Derudover, har vi ræve -  som tror de er køer – lammet som tror det er en and – grisen som er helt sikker på at han er hund – og hesten som faktisk er en hest, men det er han ikke helt tilfreds med. Vi har en farlig og snu anføre for Hurlumhejland, som lokker uartige drenge til med løfter om forældre fri zone. En professor som har en børnemaskine som kun laver perfekte børn efter forældrenes ønsker, og en masse andre sjove og skægge figurer.

Årets kostumer er et helt kapitel for sig, for der over 100 stk. der skal holdes styr på. Men vores stærke sy-hold er allerede godt i gang med at få alle mønstre, alt stof og gamle kostumer, som kan bruges igen – fundet frem. Snart begynder byggeholdet at tage hul på den store opgave det er at få bygget scenen – der er meget som skal falde i hak: Hvordan laver man lige en maskine, som kan skal kunne ”spytte” perfekte børn ud, og vi skal bruge et træ, som kan køres ind på scenen, hvor tryllekunstneren skal hænge i med hovedet ned af – vi skal have bygget nogle trekanter som kan illuderer hvalskelet – ja dette er bare nogle af de ting, som skal fra papiret og op på scenegulvet.

Til Geppettos værksted skal der bruges masser af trælegetøj, og alle spillerne hygger sig med at kikke lofter, genbrugsforretninger og loppemarkeder igennem, så vi kan få fyldt Geppettos hylder. Men vi skal bruge meget mere endnu, så har du noget liggende, så kontakt meget gerne Søren Skriver, der er rekvisit ansvarlig :)

Vi er nu nået til den først store sammensætning at alle scenerne – nemlig den første gennemspilning. Det bliver meget spændende, og også lidt skræmmende. Kan vi nu huske alle de ting, som instruktører har sagt, hvordan er det nu lige den korstemme lyder og de dansetrin havde jeg helt glemt. Mange ting skal prøves af, men vi får en super god og sjov dag.

De venligste hilsner fra

Betinna Bjeldbak - pr ansvarlig


 


 

En bette tur i radioen!

Fredag den 11. maj var vi en lille flok på besøg hos DR, for at lave et lille indslag i radioen på P4 Nordjylland for foreningen. Det var en super hyggelig tur hvor vi fik snakket lidt om selve forenings arbejdet og selvfølgelig vores kommende forestilling, Pinocchio! Indslaget blev send i forbindelse med P4's frdags program "foreningsliv" fra kl. 16 til 17. Men i alt, når alle nyheder, vejr, musik osv er barberet fra, fik vi godt 20 min. gratis PR på en af Danmarks største radiokanaler. Her er lidt stemningsbilleder fra dagen. Og længere nede kan du finde et link, hvor du kan lytte til indslaget :)

Kærlig hilsen

Søren Skriver, Torben Skov, Betinna Bjeldbak, Mathias Nesgaard og Isabell Sørensen

 

                                   


 

 

Skansenyt - NÆSTE UDGAVE KOMMER SNART!!!

Her finder du de seneste udgaver af Amatørscenen Skansens medlemsblad

Robin Hood cast 2011